Ejerforeningen i Spanien: sådan fungerer comunidad de propietarios
Langt de fleste boliger, som danskere køber i Spanien, ligger i en ejendom eller urbanisation med fælles pool, have, elevator eller vej. Så bliver du automatisk medlem af en comunidad de propietarios, en ejerforening. Den bestemmer meget over din hverdag og din økonomi, også om du må udleje til turister. Her er det vigtigste at vide.
Hvad er en comunidad de propietarios?
Ejerforeningen er fællesskabet af alle ejere i en ejendom eller urbanisation. Den reguleres af den spanske lov om ejerlejligheder (Ley de Propiedad Horizontal) og af foreningens egne vedtægter (estatutos), og den kan have et ordensreglement (reglamento de régimen interior) om fx pool, støj og affald.
Foreningen ejer og vedligeholder fællesarealerne: facader, tag, trapper, elevator, pool, haver, garageanlæg og veje i urbanisationen. Din egen bolig ejer du selv, men du er medejer af fællesarealerne efter din fordelingsnøgle.
Fordelingsnøglen bestemmer din andel
Hver bolig har en fordelingsnøgle (coeficiente de participación), som står i skødet og i det spanske tingbogsudskrift (nota simple). Den angives i procent og afhænger typisk af boligens størrelse og placering. Nøglen bestemmer både din andel af udgifterne og vægten af din stemme ved nogle afstemninger.
En penthouse med stor tagterrasse betaler derfor ofte mere end en lille lejlighed i stueetagen. Vedtægterne kan dog fastsætte andre regler, fx at boliger i stueetagen ikke betaler til elevatoren.
Hvad koster det?
Fællesudgifterne (cuotas) betales månedligt, kvartalsvis eller årligt. For en almindelig lejlighed i en ejendom uden pool er det ofte 30-80 EUR om måneden. I urbanisationer med pool, have og elevator er 80-200 EUR almindeligt, og i luksusanlæg med vagt, flere pools og spa kan det blive 300-600 EUR om måneden eller mere.
Loven kræver, at foreningen har en reservefond på mindst 10 % af det seneste budget til akutte reparationer. Store projekter som ny facade, nyt tag eller ny elevator betales ofte via en ekstraordinær opkrævning (derrama), som kan løbe op i flere tusinde euro pr. bolig.
Spørg altid: Er der vedtaget eller planlagt derramas? Bed om referaterne fra de sidste 2-3 generalforsamlinger, inden du skriver under. Det er den bedste måde at undgå en stor regning lige efter købet.
Generalforsamling, formand og administrator
Der skal holdes ordinær generalforsamling (junta general) mindst én gang om året, hvor budget og regnskab godkendes. Indkaldelsen sendes til den adresse, du har opgivet til foreningen, så sørg for at give dem din e-mail eller danske adresse.
Foreningen har en formand (presidente), som er en af ejerne, og som regel en professionel administrator (administrador de fincas), der står for økonomi, opkrævninger og drift. Du kan stemme ved fuldmagt, hvis du ikke selv kan møde op, og mange foreninger holder i dag møder med mulighed for online deltagelse.
De fleste beslutninger træffes med simpelt flertal. Ændringer af vedtægterne kræver som udgangspunkt enstemmighed, mens visse forbedringer og regler om ferieudlejning kræver kvalificeret flertal på tre femtedele af ejerne og af fordelingsnøglerne.
Ferieudlejning og ejerforeningen
Siden april 2025 skal ejerforeningen udtrykkeligt godkende, at en bolig bruges til ny turistudlejning, med et flertal på tre femtedele. Boliger, der allerede havde turistlicens før reglen trådte i kraft, er som udgangspunkt ikke ramt. Foreningen kan også vedtage op til 20 % højere fællesudgifter for boliger med turistudlejning.
Drømmer du om at udleje til turister, skal du derfor tjekke vedtægterne og referaterne og spørge, om foreningen har givet tilladelse til andre. Læs mere i vores artikel om de nye regler for ferieudlejning.
Gæld til foreningen følger boligen
Ubetalte fællesudgifter hæfter på boligen. Som ny ejer kan du komme til at hæfte for sælgerens gæld for det indeværende år og de tre foregående kalenderår. Derfor skal sælger ved notaren fremlægge en attest fra foreningen (certificado de deuda) om, at der ikke er gæld, eller hvor stor gælden er.
Din advokat skal tjekke attesten og sørge for, at en eventuel gæld trækkes fra købesummen. Ejere, der er i restance, kan miste stemmeretten på generalforsamlingen, og foreningen kan inddrive gælden ved retten.
Tjekliste før du køber
- Attest fra foreningen om gæld og størrelsen af de løbende fællesudgifter
- Referater fra de seneste 2-3 generalforsamlinger
- Budget, regnskab og størrelsen på reservefonden
- Vedtagne eller planlagte ekstraordinære opkrævninger
- Vedtægter og ordensreglement, især om husdyr, ferieudlejning og ombygning
- Igangværende retssager mod foreningen eller bygherren
- Hvem administrator er, og hvordan foreningen kommunikerer med udenlandske ejere
Ofte stillede spørgsmål om ejerforeninger
Kan jeg nægte at betale en ekstraordinær opkrævning?
Nej, ikke hvis den er lovligt vedtaget på generalforsamlingen. Er du uenig, kan du stemme imod og i nogle tilfælde anfægte beslutningen ved retten inden for korte frister.
Hvem betaler fællesudgifterne, hvis jeg udlejer?
Over for foreningen er det altid ejeren. I lejekontrakten kan du aftale, at lejeren betaler en andel, men det skal stå udtrykkeligt i kontrakten.
Er der ejerforening i en fritliggende villa?
Ofte ja, hvis villaen ligger i en urbanisation med fælles veje, belysning, pool eller vagt. En villa på egen grund uden fællesarealer har normalt ingen forening.
Ejerforeningen er en af de ting, en uafhængig advokat altid bør gennemgå før købet. Læs vores guide til spansk ejendomsret, eller kontakt os, hvis du har spørgsmål.
Har du spørgsmål?
Kontakt os og vi hjælper dig videre med din boligplan i Spanien.